Baggrund

Konflikten i Colombia har først og fremmest været mellem den colombianske stat og den venstreorienterede guerillagruppe FARC. Efter mere end 50 års borgerkrig blev FARC og regeringen enige om en fredsaftale. Udfordringen siden 2016 har været at følge op på forpligtelserne i aftalen, som afvæbning og integration af FARC-soldater i samfundet. En anden udfordring er at skabe fred med den anden store guerillagruppe i landet, ELN, og andre væbnede grupper, såsom narkokarteller.

Guerilla- og paramilitære grupper

De største og vigtigste guerillagrupper var Colombias revolutionære væbnede styrker (FARC) og Den nationale frigørelseshær (ELN). De gik begge ind for regimeskifte og mere demokratisk styring. Borgerkrigen mellem regeringshæren og guerillaerne begyndte i 1964. Konflikten har stået på siden og kostet 220.000 mennesker livet og derudover har millioner mistet deres hjem.
 

De forskellige paramilitære grupper blev oprettet af jordejere og narkokarteller for at bekæmpe guerillaerne og venstrefløjen generelt.
Guerillaerne blev oprettede fordi I Colombia opstod der hurtigt flere militariserede, venstreorienterede grupper, nogle med rødder i bondehærene andre i radikale studentermiljøer. De blev kaldt guerillaer, fordi de førte krig mod statsmagten.
Begge disse grupper bliver da mange af pengene fra narkotikahandlen går til at finansiere både guerillaerne og de paramilitære grupper. 

USA og narkotikahandlens

Udover den voldelige rivalisering mellem venstre- og højre-kræfter i colombiansk politik, har landet alvorlige problemer med omfattende narkotikaproduktion og -handel

De to problemområder hænger tæt sammen, da mange af pengene fra narkotikahandlen går til at finansiere både guerillaerne og de paramilitære grupper. 

USA har længe været stærkt involveret i Colombia-konflikten. USA har forsøgt at retfærdiggøre sin Colombia-politik med, at Colombia er en af hovedleverandørerne af de ulovlige rusmidler cannabis (marihuana) og kokain til USA